tirsdag den 5. juni 2012

Frisk Rabarberkage

Mmmmm, dejlig sur og sød kage med knasende perlesukker - så bliver det ikke bedre! 
Jeg havde heldigvis incitament for ikke at spise hele kagen selv da jeg har lovet mit praktik sted at give smagsprøver af kagen:) 


Ingredienser (til 1 kage):
- 170 g. blødt smør
- 200 g. brun farin
- 2 æg
- 2 tsk. vanillesukker
- 2 dl. creme fraiche
- 250 g. hvedemel
- 1 tsk. bagepulver
- 6 rabarber (skrællet)
- 3 spsk. perlesukker


Fremgangsmåde:
- Tænd ovnen på 200 grader og sæt risten midt i ovnen.
- Pisk smør og brun farin godt igennem i nogle minutter.
- Tilsæt herefter et æg ad gangen mens der piskes grundigt.
- Tilsæt vanillesukker og creme fraiche og pisk derefter.
- Tilsæt til slut mel og bagepulver.
- Skær rabarber stængerne i små stykker.
- Hæld kagedejen i en form (her brugt et tærtefad) og hæld rabarber-stykkerne over.
- Drys til slut perlesukker over.
- Stil i ovnen i ca. 30-35 minutter eller indtil dejen ikke klæber fast til en kniv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar