lørdag den 26. maj 2012

Blåbærsalat med Soya-Ristede Græskarkerner

Lækker blanding af de søde blåbær og de små græskarkerne saltbomber! 
Man kan også bruge mandler hvis man hellere vil have nødder end kerner i salaten.


Ingredienser (til ca. 4 personer)
- 1 bakke friske blåbær
- 1 pose friske spinatblade
- Ca. 150 g. feta (skåret i tern)
- 2 spsk. rød balsamico eddike
- 2 spsk. oliven olie 
- Salt og peber
- 2 dl. græskarkerner
- 4 spsk. soya


Fremgangsmåde:
- Hæld græskarkernerne på en varm og tør pande og lad stå i ca. 5 minutter.
- Hæld derefter soyaen over og skru ned for varmen.
- Rør kraftigt med en spatel.
- Når soyaen er tørret ind stilles panden fra varmen.
- På et salatfad lægges skyllet spinatblade og feta ternene og blåbærrene drysses derefter over.
- Bland olie og balsamico eddike og hæld det over salaten.
- Drys med salt og peber og hæld de afkølede soya græskarkerner over til slut.

torsdag den 17. maj 2012

Rosmarin Knækbrød med Peberfrugt Dip

Knækbrødet kom jeg faktisk til at lave ved en fejltagelse da jeg havde noget overskydende tærtedej!

I det her knækbrød har jeg brugt rosmarin som krydderi, men man kan også sagtens bruge timian.

Rosmarin Knækbrød:
Ingredienser (til 1 bageplade):
- 5 dl. hvedemel
- 2 dl. sesamfrø
- 1 dl. hørfrø
- 3 spsk. tørret rosmarin
- 1 dl. olie
- 2 tsk. salt.
Fremgangsmåde:
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Bland alle ingredienserne sammen og hæld dejen ud på et stykke bagepapir.
- Drys lidt mel på dejen og rul den meget tyndt ud.
- Rids derefter op hvor store stykker knækbrød du vil have.
- Sæt på en bageplade og stil i ovnen i ca. 20 minutter eller indtil knækbrødet er sprødt.
Prik evt. med en kniv for at tjekke sprødheden.



Peberfrugt Dip (Til en lille skål)
Ingredienser:
- 6 peberfrugter
- En sjat oliven olie
- Salt & peber
- 3 spsk. mayonnaise
- 1 tsk. chilipulver

Fremgangsmåde:
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Skær peberfrugterne i stykker og læg dem på en bageplade med bagepapir.
- Hæld olien over og smag til med salt og peber.
- Stil peberfrugterne i ovnen i ca. 30 minutter eller indtil de er blevet sorte i kanten.
- Når peberfrugterne er blevet taget ud af ovnen og er kølet af hældes de i en minihakker eller en blender.
- Peberfrugtmosen hældes derefter i en skål og mayonnaisen blandes i.
- Smag til med chilipulver, salt og peber.

Blåbær Trifli

Åh ja, trifli er et ægte 90'er levn, men det skal ikke undervurderes.


En trifli er supernem at lave hvis man er i den situation at man ikke gider bruge 100 år i køkkenet til at lave dessert til dine gæster!


Valget af yoghurt kan varieres alt efter hvor frisk man vil have desserten. Jeg har her valgt at bruge vanille yoghurt.


Ingredienser (til 6 glas):
- 1 ½ pose frosne blåbær
- 4 spsk. sukker
- ½ l. piskefløde
- ½ l. vanille yoghurt
- 2 spsk. flormelis
- ½ pose makroner (mast til krummer)


Fremgangsmåde:
- Læg de frosne blåbær i en gryde med de 4 spsk. sukker.
- Varm blåbærrene op ved svag varme og rør en gang imellem.
- Når blåbærrene er tøet op stilles de til afkøling.
- Pisk fløde til en lind flødeskum og vend langsomt yoghurten med en dejskraber.
- Vend de 2 spsk. flormelis i cremen og smag til hvis man vil have den sødere.
- Til servering: I hvert glas lægges først et lille lag knuste makroner, derefter et lad blåbær, et lag knuste makroner og til slut yoghurt cremen.
- Til pynt drysses en smule knuste makroner på toppen. 

søndag den 6. maj 2012

Easy Peasy Spinat Tærte

Genial opskrift til en sundere udgave af en spinat tærte!


Ingredienser (til 2 stk. tærte)
- 2 dl. grahamsmel
- 2 dl hvedemel
- 3 spsk. sesamfrø
- 3 spsk. hørfrø
- 2 spsk oliven olie
- 3-4 dl. vand
- 1 tsk. salt
- 2 poser frossen spinat (helbladet eller hakket)
- ½ bæger hytteost
- ½ pakke blød feta (i tern)
- Salt & peber
- Revet ost til gratinering


Fremgangsmåde:
- Tænd for ovnen på 200 grader.
- Bland frø, mel, olie, vand og salt i en skål til det er en lind dej.
- Klæb massen på 2 tærteforme og stil dem i ovnen i ca. 20 minutter eller til tærtedejen er lysebrun.




- Optø imens spinaten i en gryde og klem derefter spinaten i en sigte for at fjerne det overskydende vand.
- Bland spinaten, hytteost, feta og salt og peber.
- Tag tærtefadene ud af ovnen og fordel spinat fyldet på dem.
- Fordel revet ost ovenpå fyldet og stil i ovnen i ca. 25 minutter.
OBS: Bunden er rigtig sprød så der skal lægges lidt kræfter i når den skal skæres