Min veninde Veronica har boet mange år i USA og hun kan bare det der med amerikanske retter - især pandekagerne. Ægte amerikanske pandekager skal, ifølge hende, være små hapsere der er dejlig 'mushy'
Blåbærrene i siruppen gør lige at der kommer en ekstra bærsødme og det er bare yum yum!
Ingredienser (til 2 personer):
- 2,5 dl. hvedemel
- 1 spsk. sukker
- ½ tsk. natron
- 1 tsk. bagepulver
- 1 æg
- 2,5 dl. mælk
- 2 spsk. smeltet smør
- 1 knsp. salt
- 1 dl. ahornsirup
- 1 håndfuld frosne blåbær
- Evt. en smule reven økologisk citronskal (hvis man er lidt af en feinschmecker)
Fremgangsmåde:
- Bland de tørre ingredienser (mel, sukker, natron, bagepulver og salt) i en skål.
- I en anden skål blandes de våde ingredienser (æg, smør og mælk).
- Hæld de våde ingredienser i de tørre og rør kraftigt rundt så der ikke er nogen melklumper.
- Varm en pande og put en smule smør på.
- Læg små klatter pandekagedej på panden og vend når der begynder at komme bobler på dejsiden.
- tag en lille gryde og put blåbær, ahornsirup og (evt. citronskallen) i.
- Tænd ved lav varme indtil blåbærrene er tøet op.
- Server pandekagerne i stakke og hæld siruppen over.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar