lørdag den 31. marts 2012

3 Cheese Calzone & Fyldte Squash


Mmmm, ost i flere varianter i én ret! Så bliver det ikke bedre - især ikke i en dejlig sprød durum dej!


Calzone (til 3-4 personer):


Ingredienser:
- 1 kg. durum mel
- ca. 8 dl. lunken vand
- ½ pakke gær
- 1 tsk. salt
- 1 pakke revet mozzorella
- ½ revet parmasan
- 1 smule blue cheese (ex. gorgonzola)
- 1 dåse tomatpuré
- 2 fed hvidløg
- Hvad der nu ellers er i køleskabet som kan kommes i calzonen (her brugt hakket peberfrugt, løg og soltørret tomat)


Fremgangsmåde:
- Opløs gæren i vandet og bland salten i.
- Hæld melet i og ælt indtil dejen slipper skålen (evt. mere mel hvis dejen er for blød).
- Lad den stå og hæve i 1-2 timer.
- Skær de grøntsager ud der skal bruges i fine stykker.
- Tænd for ovnen på 200 grader.
- Når dejen har hævet skal den rulles ud og der skæres små cirkler ud på ca. 20-30 cm.
- Smør tomatpuréen på halvdelen af dejskiven og fyld ellers på med grøntsagerne og de 3 oste.
- Læg den anden halvdel af dejen over og fold sammen i kanterne så osten ikke løber ud.
- Stilles i ovnen i ca. 25-30 minutter.


Fyldte Squash (til 4 personer):


Ingredienser:
- 2 squash
- ½ bøtte feta
- ½ løg
- Salt & peber


Fremgangsmåde:
- Tænd for ovnen på 200 grader.
- Flæk squash'ne på langs og udhul indmaden med en teske så der er en rille.
- Hak indmaden og vend med finthakket løg og feta.
- Smag til med salt og peber.
- Læg blandingen i rillerne i squash'ne og stil i ovnen i ca. 30 minutter.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar